Velkommen til Stjerneparken – et nyt boligområde perfekt til familie. Hvor komfort og æstetik går hånd i hånd. Her får du et hjem i smukke, grønne omgivelser med en ideel placering. Boligerne er designet til den moderne familie, par og singler, der ønsker en funktionel hverdag.
Stjerneparken tilbyder en række forskellige boliger på 77 til 113 m² med 3- til 5 værelser, klar til indflytning allerede fra 15. januar 2026.
Boligerne opføres med holdbare, tidløse materialer og gennemtænkte planløsninger, der skaber lyse og indbydende rum. De bliver bl.a. opført med alle hvidevarer installeret, Genvex anlæg og gulvvarme i hele huset. Der bliver loft til kip i alle rum og en stor terrasse udenfor, hvor der er plads til at nyde udelivet.
Hver bolig åbner op til en charmerende lille have, hvor du kan nyde sommerdagene. Med tilhørende parkeringsplads og redskabsskur, samt carport, bliver det daglige liv både nemmere og mere bekvemt.
Holstebro er en moderne kultur- og handelsby i vækst med stærke værdier, masser af muligheder og plads til at leve. Her får du gode job- og karrieremuligheder, trygge rammer for familieliv og en hverdag tæt på både byliv og natur.
Byen byder på et levende handelsmiljø, hyggelige spisesteder og et rigt kulturliv – fra teater og koncerter til oplevelser for hele familien. Med grønne områder, stærke fællesskaber og fokus på udvikling er Holstebro et attraktivt sted at slå sig ned – uanset om du er ung, børnefamilie eller senior.
Vælg Holstebro som dit nye hjem og bliv en del af en by, hvor livet hænger sammen.